Computer sikkerhed for alle

af 24 september 2019Security

Første trin til at have god computer sikkerhed er at have et antivirusprogram. Er du i tvivl om, hvilket program du skal vælge, så læs denne artikel vi har skrevet om valg af antivirus – gratis som betalt.

Herefter er der en række muligheder for at være endnu mere sikker. Måske gør du allerede nogen af dem? Læs med her og få gode råd om computer sikkerhed og PC beskyttelse.

Lokal beskyttelse bliver global

En god idé er altid at foretage back up af de filer der ligger på computeren. Du kan manuelt overføre eller kopiere dem til en ekstern harddisk, men du kan også benytte dig af en mere moderne og holdbar løsning: Skylagring. 

Der findes efterhånden mange muligheder for skytjenester, der tilbyder dig at opbevare dine filer på en server, så du kan spare pladsen på din egen computer. På denne måde kan du få adgang til dine filer på alle computere ved at logge ind på din konto på den respektive hjemmeside. Det åbner også op for, at du kan dele dine filer med hvem du har lyst til – fx ved at sende dem et link til dem. 

Når du opbevarer dine filer på en skytjeneste, kan du altid være sikker på, at billeder, videoer og dokumenter altid er sikre. Hvis du kommer ud for virus, ransomware eller at din computer bare bryder sammen, så er alt dit data sikkert.

BestSecurity anbefaler her til dig tre forskellige muligheder inden for skylagring. Der findes mange flere på omkring på internettet, men disse er udvalgt på baggrund af omtale, effektivitet og service. 

Dropbox

I mange år var Dropbox toppen af skylagring. Med sikkerheden i top på deres servere og nem tilgang til dine filer også lokalt på din computer, får du altid en god oplevelse med Dropbox. Du kan vælge mellem et gratis tilbud, der giver dig 2 GB plads – ikke helt det store – men du kan vælge en plan der passer dig. Du kan vælge at opgradere, og få kun ca. 80 kr om måneden får du 2 TB plads samt have mulighed for at dele mapper og filer. 

Dropbox har altid været et godt værktøj til både enkeltpersoner, men også virksomheder. Her kan du opgradere til hele 3 TB plads.

Du kan også tage Dropbox med i lommen med deres mobilapp, så du har dine filer med overalt uden at downloade dem. 

Google Drev

De seneste år har Google Drev haft stor fremgang, da denne service hænger sammen med din Google konto. Google tilbyder dig 15 GB plads fra en start – helt gratis, og så kan du opgradere til 100 GB for kun 17 kr i måneden, eller 200 GB for 25 kr i måneden. Det er mindre pakker for dig der ikke har så stort et lager af filer, men de har også muligheder helt op til 30 TB. Se planerne her.

Med Google Drive har du også mulighed for at dele filer, samt benytte Google Docs, Sheets osv. Som er Googles svar på Office-pakken.

Google Drive har også en app. Den er normalt præ-installeret på Android telefoner og tablets, men kan naturligvis også downloades til iOS og Apple enheder.

Safe Cloud

Hos BestSecurity er din computer sikkerhed rigtig vigtig for os. Derfor har vi et tilbud til dig på skytjenesten Safe Cloud på 100 GB til 83 kr i måneden – eller den opgraderede version på 250 GB for 116 kr i måneden. Så får du fuld support, 100% back up af dit data og med adgang fra alle enheder, kan du nemt medbringe dokumenter, projekter og andre filer fx til et møde eller for at vise til en ven. 

Det er så nemt, og vi hjælper dig naturligvis med at sætte det op. Det er klart en god løsning til PC beskyttelse, der gavner dig i hverdagen, og hvis uheldet er ude.

Computer sikkerhed på internettet

Generel computer sikkerhed på internettet kræver, at du er fornuftig og forholder dig skeptisk. Specielt i forhold til links du modtager i privatbeskeder og mails. Selvom afsender er troværdig, kan de selv have været hacket. Det kan også være et phishing forsøg, hvor de stjæler dine informationer, idet du klikker på linket i mailen. 

Her kan du lære om, hvad man kan gøre for at være mere sikker på internettet. 

VPN

En VPN beskytter dig, når du bevæger dig på internettet. Forkortelsen står for Virtual Private Network, og er et mellemled mellem dig og den hjemmeside du besøger samt din internetudbyder. En VPN går ind og krypterer din forbindelse, så du kan være på netbank og handle på nettet i ro og mag. Du kan også vælge at browse med en VPN tændt, så du sikkert kan logge ind på dine konti, hvorend du befinder dig. 

Med en VPN betyder det, at du kan være på ubeskyttede trådløse forbindelser uden at være bekymret om, at der er nogen der kigger med. På offentlige ulåste Wi-Fi forbindelser er det en rigtig god idé at bruge en VPN.

Spamfilter og E-mail beskyttelse

Hav altid back up af dine e-mails – det er vigtigt, hvis du kommer i digitale problemer. Hver dag sendes der tusindvis af spam mails rundt i hele verden i håb om, at nogen trykker på de indeholdende links. Disse kan indeholde malware fra virus og orm til phishing og keyloggers. 

Når du køber en aftale hos os, får du altid e-mail beskyttelse med support. Vi hjælper dig, hvis du bliver ramt af et angreb af en art, så du hurtigt og smertefrit kan komme videre.