Dagligt tages danske computere som gidsler

af | 1 december 2017 | Antivirus, Security

Dagligt overtages danske computere af hackere, der kræver penge for at frigive dataene igen. Europol har slået alarm over den stigende bølge af it-angreb. Det er derfor meget vigtigt, at man sikrer sine computere og data mod ransomware. Den halvårlige sikkerhedsrapport fra it-sikkerhedsselskabet Trend Micro, viser at 150.000 gange er danske computere blevet kidnappet i det første halvår af 2016 – Det svarer til 817 daglige angreb og overtagelser af danske it-systemer og computere.

Det typiske ransomwareangreb sker ved et klik. Helt aktuelt peger Trend Micro på, at 58 procent af alle ransomwareangreb starter ved, at ofret klikker og åbner en vedhæftet fil i en mail, mens 40 procent kom ind på ofrenes computere via inficerede hjemmesider og exploit kits. Ingen kan vide sig sikre og ingen midler skys, selv hospitalers livsvigtige tages som gidsel. Når først de it-kriminelle er inde i systemerne, krypterer de indholdet på ofrets computer. Herefter er ofret nødt til at betale løsesum – her af navnet ransomware, hvilket ofte sker i bitcoins eller en anden møntfod eller betalingsmetode, der ikke kan spores. “En typisk løsesum for en virksomhed er cirka 60.000 kroner,” forklarer Trend Micros danske cyberforsvarsspecialist Jesper Mikkelsen. Han advarer mod at betale løsesummen, hvilket er helt på linje med politiets opfodringer, da man ingen garanti har for, hvorvidt man får sine data igen, samt i hvilken stand dataene er i.

Alene i USA tabte landets virksomheder 160 millioner kroner i hele 2015 som følge af ransomwareangreb.