D.I. kalder til oprustning mod hackere

af 28 august 2017Antivirus, Security

Sommerens omfattende globale hackerangreb ramte en lang række internationale virksomheder. Blandt andet er den danske shippinggigant Mærsk blevet ramt, og ifølge Dansk Industri (DI) kan de danske virksomheder godt forberede sig på at skulle værne sig mod flere af den slags hackerangreb i fremtiden. ”Vi kan se det både fra de beretninger, vi får fra virksomheder, fra regeringens analyser og i andre undersøgelser. Denne type ransomwareangreb har vi senest set i bededagsferien, men det er ikke en ny type angreb. Vi har set en massiv stigning,” siger Adam Lebech, der er branchedirektør i DI Digital. Han slår fast, at cyberkriminalitet er en stigende trussel.

Tidligere har konsulenthuset PricewaterhouseCooper (PwC), været offentliggjort en analyse, der viste at hele  22 procent af de adspurgte virksomheder havde været ramt af et ransomwareangreb, og 68 procent af de adspurgte virksomheder frygter at blive ramt af et hackerangreb i fremtiden.

Adam Lebech anerkender, at hackerangreb er især en stor udfordring for de små og mellemstore virksomheder i Danmark. ”Det er en udfordring, at mange virksomheder kun i begrænset omfang er ved at forberede sig på det nye trusselsbillede, som vi ser,” siger han og betegner situationen som et våbenkapløb om it-sikkerheden.

Det er derfor bydende nødvendigt, at man sikre sine data bedst muligt. Det fastslår den professionelle hacker og virksomhedskonsulent, Christian Dinesen. Især bør virksomhederne sørge for at få opdateret deres maskiner. ”Virksomhederne sørge for at installere de nyeste softwareopdateringer, så snart de får en notifikation om det. Det er vigtigt at gøre, da dem, der udvikler softwaren, kan have fundet noget, som fremmede kan misbruge, og derfor har fundet et sikkerhedshul,” siger Christian Dinesen.