Hvis ikke du sørger for at holde dit wifi opdateret kan det blive hacket af IT-kriminelle. Vi har oplistet nogle gode råd til hvordan man kan sikre sig mod dette. Hertil anbefales der samtidig at De installerer Bitdefender antivirus på dine enheder.

Dit trådløse internet skal være sikkert

Wifi derhjemme er rigtig bekvemt når du skal gå på internettet med dine digitale enheder som computer, telefon eller tablets m.m. Hvis ikke du sikrer dit wifi tilstrækkeligt, så kan it-kriminelle desværre hacke dit wifi. Et eksempel på dette kan være, at de kan tvinge sig adgang til alle dine private oplysninger som du deler via dit netværk, eller tvinge sig adgang til dine resterende enheder, som at koblet til dit netværk. En måde hvorpå du kan sikrer dig mod dette eller forebygge den slags er, at du optimerer sikkerheden på dit wifi og dette har vi samlet dig nogle gode råd til hvorpå du kan sikre dig mod hackerne.

Kryptér dit Wifi

Sørg for at opsætte din wifi-router til at kryptere de oplysninger, du sender via dit trådløse netværk, så uvedkommende ikke nemt kan læse dem. Alle nyere routere i Danmark understøtter en såkaldt WPA2-kryptering, der er den nyeste og sikreste form for kryptering. Typisk vil routeren under den første opsætning selv foreslå, at netværket krypteres med den bedst mulige løsning. Eftersom det ikke er alle routere der understøtter WPA2-kryptering, tilbydes de at vores it-supportere kan undersøge dette for Dem.

Lav dit eget kodeord og skift navnet på dit Wifi

Første gang du sætter dit trådløse netværk op, vil du modtage en standard kode fra leverandøren. Denne kode skal skiftes og gerne til en kode som er svær at huske. Endvidere anbefales der, at koden indeholder en del specialtegn, så den er umulig at gætte. Det kan dermed ikke anbefales, at bruge egne navne, samlevers navn eller dit kæledyrs. Du skal samtidig ændre navnet på dit wifi, så det ikke hedder selve routerens.

Opdatér din routers software

Sørg for, at din routers software (også kaldet firmware) opdateres jævnligt. Opdateret firmware er med til at sikre dit Wifi mod virus, malware og hackerangreb. Du vil i mange tilfælde have mulighed for, at indstille routeren til automatisk at hente opdateringer og installere dem. Dermed slipper du for at skulle gøre det selv.

Ældre routere har som regel  ikke muligheden for automatiske opdateringer, og derfor kan det være nødvendigt selv at downloade og installere firmwareopdateringer. Du kan finde hjælp via producentens hjemmeside

Forskellige netværk

Det er muligt på flere af de nye routere at oprette forskellige adgang til dit netværk. Hertil skal du overveje at oprette et såkaldt “gæstenetværk”, så du kan holde alle dine private enheder for dig selv og stadig lade dine gæster benytte sig af dit wifi.